Det blev voldeligt ved min hoveddør

Mit navn er Thomas. Jeg er nu 52 år gammel. Jeg er fra den sydlige del af Tyskland, fra Bayern. Jeg har studeret sociologi, og jeg har fire børn.

Jeg fandt Scientology gennem Studieteknologien, som jeg rigtig godt kunne lide, og som hjalp mig med mine studier. Så jeg har altid undervist. Jeg gav klaverundervisning og lektiehjælp – for eksempel gav jeg min bror lektiehjælp. Derefter kom der flere folk til, og så – ja, så åbnede vi en lektiecafé, og der kom flere skoleelever og universitetsstuderende. Ved at bruge Studieteknologien og materialerne var vi i stand til at hjælpe børnene meget. Vi havde fremragende resultater. Og ja, en dag var der en elev – vi havde en bog som beskrev denne Studieteknologi. Han fandt navnet L. Ron Hubbard og sagde: “Åh, det er Scientology. Åh, du godeste.” Hans far sad i kommunalbestyrelsen – eller rettere sagt i menighedsrådet for den protestantiske kirke – og det vakte virkelig en del opsigt. De mødtes derefter bag lukkede døre og var bekymrede: “Åh, der er en der bruger Scientology,” eller noget i den stil. Derefter var der også et lukket kommunalbestyrelsesmøde i det lokalsamfund hvor jeg hørte til, og nogle forældre var bekymrede. Det førte til at børnene ikke længere kom til lektiehjælp. Min familie blev chikaneret. Min bror blev opsøgt på gaden. Der blev udstedt advarsler, og derfra eskalerede det. Det kulminerede da min bror kom til min dør en søndag og bankede rigtig hårdt og vredt på. Han tog fat om halsen på mig og pressede mig op mod væggen. Han sagde: “Du kan gøre hvad du vil, men hold os uden for.” Ja, der var virkelig splid i familien. Det var rigtig slemt.

Efter to eller tre år sagde jeg til sidst: “Jeg kan ikke klare det her længere.” Vi talte med alle, med lærerne, med alle – vi kendte så mange mennesker dér. Til sidst sagde vi: “Nu er det nok. Vi forlader lokalsamfundet og flytter ind til byen.” Ja, det gjorde mig personligt rigtig ked af det, må jeg sige, for jeg ville jo bare gerne hjælpe.