De ville ikke engang ses sammen med mig

Mit navn er Walter, og jeg kommer fra en lille landsby i nærheden af Wetzlar. Der er 1 000 indbyggere, og alle kender alle.

I slutningen af 80’erne lærte jeg Scientology at kende fordi jeg gerne ville løse alle mine problemer. Det blev kendt at jeg var scientolog, og jeg var nødt til at træde tilbage fra min politiske post i kommunen. Fra det øjeblik blev jeg undgået af andre mennesker. Min skolekammerat var også aktiv i politik, og siden da ønskede han ikke længere kontakt med mig og så på mig med intet andet end foragt. Det blev den endelige afslutning på et venskab der havde eksisteret siden min ungdom. Og udelukkende fordi jeg var med i Scientology – eller er scientolog – sluttede det fra den ene dag til den anden.

For bekendte og venner var det ikke velset at blive set i nærheden af mig eller offentligt i mit selskab. Samtaler på tomandshånd med dem var helt normale, men når flere mennesker stod sammen, var det ikke “passende” at have en scientolog blandt sig.

Det var til tider meget frustrerende fordi jeg var kendt som erhvervsdrivende i landsbyen. Dette er min virksomhed som jeg startede sammen med min far i 1975 – med en kapacitet på 15 tons vasketøj om dagen. Jeg havde omkring 80 ansatte og havde det problem hvert år at vi af uforklarlige årsager fik annulleret aftaler som jeg ikke kunne forklare. Jeg var nødt til at skaffe nye kunder igen og igen for simpelthen at holde arbejdsstyrken i gang. Det skete også at jeg ville ansætte en kvindelig arbejdsleder. Og hun sagde: “Hvor vidunderligt at jeg har fundet et nyt job. Jeg kommer på det og det tidspunkt.” Ved afslutningen af samtalerne sagde hun dog: “Jeg beklager, jeg kan ikke komme alligevel. Jeg talte med min mor,” som arbejder i byadministrationen, og hun sagde at jeg var scientolog, og hun ville ikke lade sin datter tage et job hos mig. At finde ud af sådan noget er meget bittert fordi man er et menneske der gerne vil lave et ærligt stykke arbejde. Jeg ønsker ikke den oplevelse for nogen.