De ville ikke lade vores sønner være venner

Jeg hedder Arnd, og jeg har været i Scientology i 36 år. Jeg er født i Krefeld. Jeg bor i øjeblikket i nærheden af Frankfurt.

Min søn havde en ven i børnehaven, og så lærte vi den anden familie at kende – vi kunne faktisk også rigtig godt lide dem, lavede ting sammen, tog steder hen, tog ud at spise, tog på udflugter – for eksempel i zoologisk have. Jeg fortalte dem at jeg faktisk er scientolog. Det førte til at de et par dage efter fortalte os at de ikke længere ønskede kontakt med os fordi vi er scientologer. Det gjorde mig faktisk lidt ked af det i øjeblikket, for min søn forstod det slet ikke. Så fortalte jeg ham sandheden. Jeg sagde til ham: “Okay, hør her, hans forældre vil ikke have noget med os at gøre fordi vi har en anden religion.” Han forstod det til dels, men i virkeligheden tror jeg ikke han forstår det den dag i dag, for det er simpelthen ikke til at forstå.

Så efter børnehaven starter folkeskolen, og vi ledte efter en skole til vores søn. Vi havde tre muligheder i Dietzenbach; den ene var offentlig, og to var private. Vi undersøgte tingene og tog til informationsaftener. Og vi besluttede at Montessori-skolen i Dietzenbach ville passe bedst til ham. Det lød meget lovende indtil vi fik ansøgningsskemaet. Jeg læste blanketten, kiggede på min kone og sagde: “Det kan simpelthen ikke passe.” Der stod at man hverken må være sympatisør eller medlem af Scientology-kirken. Det var et chok for mig. For – hvad har det overhovedet med barnet at gøre? Må min søn ikke gå i skole bare fordi jeg måske har læst en bog om Scientology? Det syntes jeg var utroligt vidtrækkende og utroligt diskriminerende.