DEN MENNESKELIGE PRIS
TYSKLAND

Hvorfor blev folk advaret mod at omgås hende?

Først mistede Kirsten kontakten til nogle af sine familiemedlemmer. Derefter blev selv hendes skolevenner kaldt ind på skolelederens kontor og advaret mod at omgås hende.

NAVN
KIRSTEN
BESKÆFTIGELSE
ELEV OG ATLET
Hjernevask af en Nation: Tysklands Scientology-akter, af Peter Schulte

LÆS BOGEN.

I årtier har få emner i Tyskland været genstand for større kontrovers end Scientology.

Den blev undersøgt. Debatteret i parlamentet. Overvåget af efterretningstjenester. Og den var genstand for advarsler fra myndighederne, retssager og utallige overskrifter.

Men bag alt dette fandtes et andet sæt dokumenter – regeringens egne.

“PLUDSELIG HAVDE JEG IKKE NOGEN BEDSTEFORÆLDRE LÆNGERE.”

– KIRSTEN

LÆS HELE
UDSKRIFTEN

Mit navn er Kirsten. Jeg bor i Tyskland.

Da jeg var lille, blev jeg introduceret til Scientology af mine forældre. Min far var fægtetræner, og pludselig kom det i pressen at han var scientolog – og at hele vores familie faktisk var scientologer, for jeg var lige selv blevet introduceret til det. Det kom som et stort chok for min far blev angrebet. Vi fik overhovedet ingen støtte fra hverken familie eller venner. Det gik op for mig at mine forældre stod helt alene. På den måde var min familie altid ret splittet fra det tidspunkt af. Skaden ved sådan noget er jo simpelthen at jeg pludselig ikke havde nogen bedsteforældre længere. De faldt så dybt i fælden med sort propaganda at det fuldstændig ødelagde det forhold og den del af familien.

Jeg dyrkede rigtig meget atletik, og jeg var god til det. Så opstod der en situation hvor vi skulle på træningslejr, og jeg ville selvfølgelig gerne dele værelse med min veninde. Men kort før vi skulle af sted, kom min træner hen til mig og sagde at jeg ikke måtte bo på værelse med min veninde fordi han havde fået besked fra hendes forældre om at jeg ikke måtte dele værelse med deres datter fordi jeg var scientolog. Fra det tidspunkt følte jeg mig ikke længere godt tilpas i gruppen. Jeg fortsatte med at træne i noget tid og passede stadig min sport, men jeg vidste også godt hvor jeg stod, og at jeg ikke længere rigtigt hørte til i samme grad.

Jeg forlod skolen, og kort tid efter kom mine venner hen til mig. De fortalte at de var blevet kaldt op på rektors kontor, og at rektoren havde briefet dem om hvor farlig Scientology er, og hvor farligt det er at have kontakt med mig. De spurgte mig om jeg ville holde et oplæg om Scientology. Jeg sagde: “Selvfølgelig. Det kender jeg jo til. Jeg skal nok holde et oplæg, intet problem.” Bagefter spurgte de deres religionslærer om det. Hun sagde nej – jeg måtte ikke holde et oplæg om det. Det syntes jeg var interessant. Men det var uønsket at en person med reel erfaring på området som har studeret Scientology og har været scientolog i årevis, skulle tale og bare svare direkte på spørgsmålene. Der blev spredt sådan en frygt og advarsler om: “I skal passe I ikke at tage del i Scientology,” så lige så snart man siger: “Jeg er scientolog”, så lukker folk i. Man kunne simpelthen ikke tale med nogen uden fordomme.

TAK SKAL DU HAVE.

Bekræft venligst din e-mailadresse. Vi har sendt et link til din indbakke.