De lukkede os ude overalt

Jeg hedder Berthold Ott. Jeg voksede op ved Bodensøen i en lille landsby med 500 indbyggere.

Så grundlagde jeg et firma, en tømrervirksomhed. Med det samme havde jeg fire-fem ansatte, og på et tidspunkt fandt jeg Scientology. Jeg var meget begejstret, for der lærte jeg en masse ting som hjalp mig i mit daglige arbejde. Så havde vi en stor opgave – vi var blevet valgt til at påtage os arbejdet for en gruppe i Wilhelmsdorf som var ved at bygge en kirke. Og på et tidspunkt kom der et “sektfilter” med posten. Vi skulle udfylde det her sektfilter, men jeg nægtede og sagde: “Jeg vil ikke udfylde et sektfilter, hvorfor skulle det interessere mig?” I sidste ende, på grund af sektfiltret, fik vi ikke opgaven. Det gav os et kæmpe problem, for vi havde selvfølgelig ikke kunnet nå at lave andre opgaver i mellemtiden.

Så kom det på en eller anden måde frem at jeg er scientolog. I den periode var der en masse kunder der bare slet ikke kom til os fordi de vidste: “De er scientologer. Vi skal ikke have bygget hus af dem,” fordi der havde været så meget negativ snak om emnet. Der var tidspunkter hvor vi virkelig ikke havde arbejde nok, så der var ikke arbejde nok til vores medarbejdere. Nogle medarbejdere kom og sagde: “Jeg kan ikke arbejde for jer mere. Ikke på grund af jer, for I er virkelig et fantastisk chefpar. Men det pres vi mærker udefra, det kan jeg bare ikke holde ud mere.”

Dengang var jeg med i erhvervsforeningen, og en gang om året var der altid en erhvervsmesse. Så kom borgmesteren en gang hen til mig og sagde at vi ikke længere måtte deltage. Jeg sagde til borgmesteren: “Hvad skal det betyde? Jeg betaler medlemskontingent til erhvervsforeningen, jeg betaler min erhvervsskat, så jeg kan ikke forstå hvorfor jeg nu skal udelukkes.” Bagefter skete der det at han personligt sendte sin sekretær hen til mit firma.

Hun skulle aflevere brevet til mig personligt og fortælle mig at jeg ikke må deltage i den her messe som udstiller med min virksomhed. Og i brevet stod der endda at politiet var blevet informeret, og hvis jeg mødte op alligevel, så ville de anholde mig. Jeg blev virkelig smidt ud og fjernet alle steder fra – fra klubber, fra foreninger. Vi fik næsten ikke noget arbejde længere. Og på et tidspunkt bragte de os endda i en kæmpe avisartikel hvor vi var omtalt.

Det fyldte en halv side i et opslag hvor det kun handlede om os: “Når chefen er scientolog.” Alle vidste at det var os. Det er faktisk utroligt at noget som dette overhovedet kan ske nu om dage.