De forsøgte at splitte vores familie ad

Jeg hedder Gudrun. Jeg voksede op i en familie hvor min mor var hjemmegående og passede os børn. Min far var postfunktionær.

Jeg arbejdede som lærer i næsten 40 år i det offentlige. Som en del af det arbejde blev jeg tilknyttet en idrætskostskole hvor jeg i syv år var ansvarlig for det sociale og pædagogiske tilsyn. Derved støttede jeg også min mand da han var træner for de her børn og unge. En dag kom min mand hjem, og jeg sagde: “Hvorfor er du allerede hjemme? Og så tidligt?” Han sagde: “Jeg er her for altid nu.” Jeg var dybt forundret og sagde: “Hvorfor? Laver du sjov?” “Nej, de smed mig bare ud.” “Hvorfor smed de dig ud?” “Ja, der var en der fortalte dem at jeg var tilknyttet Scientology, og at det var uacceptabelt. Jeg kunne enten aflevere min nøgle og gå, eller skrive under på at jeg ikke har mere med Scientology at gøre. Så jeg afleverede min nøgle og gik.” Forældrene til de her kostskoleelever blev også informeret om at jeg ikke længere måtte føre tilsyn med dem. Fra den ene dag til den anden var der ingen til at tage sig af børnene. Og jeg troede virkelig det var et ondt mareridt.

I den her periode, oven i alt det andet, truede mine forældre – eller begge vores forældre – os med at få børnene fjernet af ungdomsmyndighederne fordi vi angiveligt var farlige forældre. Hvad der også skete i løbet af de ni måneder, var at jeg fik et opkald fra min svoger: “Jeg ville bare lige lade dig vide at dine forældre planlægger et familiemøde for at drøfte hvordan de skal gribe det an med jer – eller rettere, hvad dine forældre vil stille op med jer. De har planer om at købe et deprogrammeringsprogram fra en tidligere scientolog.” Jeg spurgte så min svoger hvad det egentlig betyder, “deprogrammering”. Han sagde: “Ja, man bliver hentet af en eller anden, og forældre med børn bliver kørt til Schwarzwald, til en hytte. Og der bliver der gjort ting ved en som ophæver den hjernevask” vi angiveligt har fået i Scientology. Jeg ville aldrig have troet det var muligt at ende i sådan en situation som et fuldstændig normalt menneske der går på arbejde, opdrager sine børn efter bedste evne, betaler sin skat og bare lever et lykkeligt liv – og så sker det her bare fordi man gerne vil udvikle sig. Det var simpelthen ufatteligt for mig at sådan et slag kunne ramme vores liv og ud af det blå forsøge at ødelægge alt for os. Og så udvandrede vi bare.